Rigspoliti: Mindst 600 nye flygtninge krydser grænsen
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Siden sidste søndag er mindst 8900 flygtninge og migranter kommet til Danmark via Lolland-Falsters eller den jyske grænse. Det er 600 flere end onsdag.
På halvanden uge - siden sidste søndag - er mindst 8900 flygtninge og migranter rejst over grænsen til Danmark.
Det viser de nyeste tal fra Rigspolitiet, som er offentliggjort torsdag eftermiddag. Onsdag lød tallet på 8300, så der er kommet mindst 600 nye i det seneste døgn.
Rigspolitiet understreger, at antallet er behæftet med "betydelig usikkerhed", da politiet på baggrund af Schengenreglerne alene gennemfører kontrol af et begrænset antal tog og busser.
Tallene er baseret på indberetninger fra Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Tallet baserer sig primært på konkrete observationer i forbindelse med screeninger og kontrol af udvalgte færgeankomster, ankomne tog og indrejste i biler og busser, hvorfor tallet må ses som et minimumtal, skriver Rigspolitiet.
Mange af flygtningene er dog ikke interesseret i at blive i Danmark, men rejser videre til især Sverige og Finland.
Rigspolitiets tal er som nævnt forbundet med stor usikkerhed, og lørdag meldte politiet ud, at det ville stoppe med at lave de løbende opgørelser, fordi der mest af alt er tale om et skøn.
Men justitsminister Søren Pind (V) greb ind og forlangte, at Rigspolitiet fortsætter med at offentliggøre de skønsmæssige opgørelser.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde