Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg var sidste år blandt de politidirektører, der var dårligst til at opfylde målene i sin resultatlønkontrakt. Det viser en bonusoversigt fra Rigspolitiet.
Højbjerg hørte til bundskraberne blandt landets dusin politidirektører, der hvert år kan score en ekstra lønbonus på højst 80.000 kroner for veludført ledelsesarbejde, hvis de eksempelvis kan levere en hurtig sagsbehandling, høje opklaringsprocenter og en effektiv økonomistyring.
Men rigspolitichef Højbjerg - der sidste år bestred posten som øverste chef for Nordjyllands Politi - formåede blot at indkassere 55.000 kroner i lederbonus, hvilket svarer til en målopfyldelse på omkring 70 procent.
Politidirektørerne i Nordsjælland, København og Syd- og Sønderjylland klarede sig bedst med en bonus på 75.000 kroner for en 94 procents opfyldelse af de fastsatte kontraktmål.
I midten af december blev Højbjerg forfremmet til rigspolitichef, efter at hans forgænger på posten, Torsten Hesselbjerg, blev fyret i kølvandet på en stribe sager om politisvigt og rod i økonomien.
Regnskabsrodet resulterede i, at Højbjerg allerede efter få måneder på posten som rigspolitichef måtte gå til politikerne og bede om penge til at dække det gigantiske hul i budgettet, der i sommer blev lappet med 651 millioner kroner.
Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra Jens Henrik Højbjerg.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker