Rigspolitiet: Bandeopgør i Malmø kan flytte til København
30 kilometer fra København har der været fem drab i 2017, og de har angiveligt tråde til bandemiljøet. Rigspolitiet følger situationen nøje i Malmø. Foto: Polfoto/¯rnes S¯ndergaard Line
/ritzau/Rnes S¯ndergaard Line
København kan potentielt blive scene for et opgør i Malmøs underverden, siger dansk politiinspektør.
Politiet holder nøje øje med det brutale bandeopgør, der siden januar har kostet flere livet i Malmø.
Det fortæller Michael Kjeldgaard, der er politiinspektør ved Nationalt Efterforskningscenter under Rigspolitiet, til dr.dk.
30 kilometer fra København har der været fem drab i 2017, og de har angiveligt tråde til bandemiljøet. Senest for en uge siden, da en mand blev dræbt i en skudveksling.
Rigspolitiet følger udviklingen i den svenske naboby tæt.
- Vi er særdeles interesseret i, hvad der foregår i Øresundsregionen, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard til dr.dk og tilføjer:
- De her ting kan sprede sig ved tilfældigheder, men også bevidst flytte sig til andre steder i Øresundsregionen, og dermed kan København potentielt blive scene for et opgør i Malmøs underverden.
Derfor er politiet løbende i kontakt med de svenske kolleger. Og de er velkomne til at bede om assistance fra den anden side af sundet.
- Vi står til rådighed for vores kolleger i Sverige, hvis der er nogle tråde til Danmark i forhold til efterretningsarbejde.
- Men vi hjælper ikke med efterforskningen. Det er et svensk anliggende, siger politiinspektøren til dr.dk.
Der har i Danmark også været en stigning i banderelaterede konflikter. Særligt sidste efterår var der en række skudepisoder.
I oktober blev fire personer ramt af skud affyret fra en bil på Østerbro i København. En 30-årig mand døde af sine kvæstelser.
En måned senere blev et medlem af banden Black Army ramt af skud i Herning.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde