Robert Hansen fængsles henover jul og nytår
Forsvarer for skuespiller ærgrer sig over varetægtsfængsling, som skal løbe frem til 15. januar.
Skuespilleren Robert Hansen skal være varetægtsfængslet henover julen.
Det rapporterer eb.dk fra et retsmøde søndag i Københavns Byret. Han sigtes for vold.
I torsdags kom en dommer i Retten på Frederiksberg frem til, at han skulle løslades efter næsten to uger bag tremmer.
Men anklagemyndigheden kærede kendelsen til landsretten og fik ændret afgørelsen.
Søndag har en dommer bestemt, at frihedsberøvelsen skal vare frem til 15. januar.
Robert Hansens forsvarer kritiserer forløbet:
- Jeg synes, det er en ærgerlig og unødvendig ting, at Robert skal sidde varetægtsfængslet henover jul og nytår, siger advokat Erbil Kaya til eb.dk.
- Det her skriver sig desværre bare ind i den tradition, vi har med at varetægtsfængsle folk for et godt ord, siger han.
Offeret i sagen er en kvinde. Politiet mener, at hun har været udsat for grov og farlig vold.
Men retten har vurderet, at der "kun" er en begrundet mistanke om såkaldt almindelig vold.
Robert Hansen, der er 45 år, nægter sig skyldig.
Politiet skred til anholdelse 4. december. Volden skal ifølge sigtelsen være sket samme dag samt 2. december og 26. november.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker