En intetanende hundelufter i Esbjerg kom tilsyneladende - i hvert fald efter et par rockeres mening - for nær Hells Angels rockerborg på Ingemanns Allé, da han søndag var ude og lufte sin hund.
Manden blev overfuset og truet på livet verbalt.
En af rockerne, en 36-årig mand med tilknytning til rockergruppen Hells Angels, blev mandag varetægtsfængslet i fire uger for at true manden.
HA-rockeren er desuden sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, fordi han havde slagvåben liggende derhjemme, og for vidnetrusler, som politiet tager meget alvorligt.
- Han advarede manden imod at melde episoden til politiet, og det er en meget alvorlig overtrædelse af straffeloven, som vi slår hårdt ned på, siger vicepolitiinspektør Hans Roost, Syd- og Sønderjyllands Politi.
Mandagens varetægtsfængsling var den 23. rockerfængsling i Esbjerg, siden borgmester Johnny Søtrup i juni erklærede de lokale rockere krig.
For øjeblikket sidder 15 rockere fra Hells Angels og rockergruppen Cobra MC fængslet i Esbjerg, oplyser Hans Roost.
- Vi sætter massivt ind med såvel synligt politi som efterforskningsmæssigt. Der er magt bag, når vi siger, at vi ånder dem i nakken, siger Hans Roost.
Politiet indførte for en måneds tid siden en visitationszone i store dele af Esbjerg. Der er foretaget over 500 visitationer af især medlemmer af Hells Angels og Bandidos-støtterne Guardian Diablo, som har haft flere sammenstød i løbet af sommeren.
Muligheden for at standse folk og undersøge deres lommer og for at ransage deres biler er netop blevet forlænget indtil slutningen af september.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker