Af Margit Olsen og Jakob Poulsen
Episoden tidligt søndag morgen, hvor 20 medlemmer af rockergruppen Bandidos dukkede op i Maribo og blev anholdt, kan kædes sammen med en episode på sidste weekends Døllefjelde-Musse Marked.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra politiet.
En del biler med Bandidos rockere var først på aftenen lørdag set I Næstved med kurs sydpå.
Politiet var derfor klar, da Bandidos-folkene ankom til Maribo, hvor banden Blak Cobra er aktiv.
De mange rockere var kørt til Maribo i syv biler, og det lykkedes politiet at standse de seks af bilerne. I en af bilerne fandt politiet 30 forskellige slagvåben i form af køller og baseball-bats, og alle rockerne var anholdt nogle timer natten til søndag.
- Med baggrund den aktuelle rocker-bandesituation på Sjælland og en konkret voldssag fra Døllefjelde-Musse Markedet sidste weekend blev personerne anholdt, da de ikke kunne redegøre for deres færden i området, hedder det i en pressemeddelelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Sagen fra Døllefjelde-Musse Markedet handler om et større slagsmål, hvor 18 personer, der ifølge politiet tilhørte grupperingerne Bandidos og Black Cobra, røg i totterne på hinanden. Blandt andet fik et Black Cobra-medlem en flænge i hovedet og brækkede benet, oplyste politiet dagen efter.
De anholdte Bandidos-folk blev alle løsladt igen efter endt afhøring.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker