En 25-årig Bandidosrelateret mand er blevet varetægtsfængslet for at have deltaget i nedskydningen af en 41-årig, nattevandrende christianit. Det oplyser Københavns Politi.
Christianitten blev ramt af fire skud, hvoraf det ene borede sig ind i hovedet på ham. Men selvom christianitten måtte tage bolig i en respirator i mere end en måned, så lykkedes det lægerne at redde hans liv.
Ud over den fængslede 25-årige er yderligere to mænd sigtet for at have deltaget i nedskydningen. Den ene er fuldgyldigt medlem af Bandidos.
De fremstilles begge senere torsdag, og de er - foruden drabsforsøget - også sigtet for både våbenbesiddelse og trusler og vold mod en kvinde.
Trioen blev anholdt én for én onsdag formiddag med en halv times mellemrum. I forvejen sidder en fjerde mand varetægtsfængslet i sagen.
Skuddene faldt kort før klokken 1 den 15. juni bag Infohuset på Christiania. Her var den 41-årige på vej hjem, da der pludselig blev skudt fra et buskads.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker