Et 20-årigt medlem af Hells Angels' håndlangergruppe, AK81, blev onsdag idømt otte års fængsel for et dobbelt drabsforsøg på Nørrebro forrige år.
Midt om natten den 5. december åbnede den 20-årige Tino Brian Mortensen ild mod to mænd i en opgang i Humlebækgade.
Den ene mand blev ramt i ryggen af den 20-åriges medbragte kaliber 22-pistol. Den anden mand blev ramt i højre skulder.
Skuddene faldt angiveligt efter, at der opstod tumult i opgangen, fordi en gruppe mænd forsøgte at trænge ind til en fest, de ikke var inviteret til.
Selvom der blev affyret flere skud, så gik der et halvt døgn, før politiet fik nys om sagen. Hverken ofre eller vidner ville i første omgang tale med politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde