Medlemmer af de to rockergrupper Bandidos og Black Cobra mødte i går talstærkt op ved Retten i Nykøbing.
I alt dukkede 31 personer fra hele Sjælland og Lolland-Falster op for at overvære en sag mod en 25-årig mand fra Herfølge.
Han tilhører Bandidos og blev anholdt for vold mod to Black Cobra-medlemmer på dette års kræmmermarked i Døllefjelde. Det skete 27. april, og siden har han siddet i varetægt.
Rockerne tog plads i det retslokale, hvor sagen skulle foregå, men sagens dommer bestemte, at de skulle forlade lokalet igen.
Det gjorde rockerne også, men stemningen var anspændt, og derfor blev der tilkaldt politi for at holde de to grupperinger på afstand af hinanden.
- Vi havde seks-otte betjente til at stå imellem grupperne, oplyser Arne Holdensen fra lokalpolitiet i Nykøbing.
Inde i retten blev den 25-årige tiltalte, Jakob Bennekou, idømt et års ubetinget fængsel.
Han blev fundet skyldig i at have slået og sparket to Black Cobra-medlemmer under et masseslagsmål på markedet lørdag aften. De to ofre er henholdsvis 24 og 27 år og fra Maribo.
Den 25-årige ankede på stedet sin dom til landsretten. Han skal fortsat sidde i varetægt, bestemte Retten i Nykøbing.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned