Det gik voldsomt for sig, da en 33-årig mand med tilknytning til Hells Angels tirsdag formiddag drønede ud ad Roskildevej ved Glostrup.
Rockeren havde sammen med flere medkriminelle været ved retsbygningen i Glostrup for at vise sin støtte til de 16 HA-rockere, der sidder anklaget for seks drabsforsøg i forbindelse med bandekrigen.
Da han bagefter forlod retsbygningen i bil endte det i bogstavelig forstand i et sammenstød med ordensmagten.
- Han kører derfra og overtræder flere gange færdselsloven ved blandt andet at køre over for rødt, så en færdselsbetjent fra København kører op på siden af ham for at stoppe ham, siger vagtchef Peter Grønbæk ved Vestegnens Politi.
Det ville den 33-årige rocker imidlertid ikke.
- Han råber forsvind ud ad vinduet og til sidst påkører han betjenten ved at krænge sin bil til siden, siger Peter Grønbæk.
Motorcykelbetjenten væltede ikke ved påkørslen, men fortsatte med hjælp fra flere kolleger jagten på den aggressive bilist.
Da rockeren endelige stoppede bilen, forsøgte han at tage flugten til fods.
- Men han løb ikke hurtigt nok og blev anholdt. Han er nu sigtet for at forvolde fare for betjentens liv, siger vagtchefen.
Rockeren vil ifølge politiet formentlig blive løsladt senere tirsdag.
ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker