Rocker sigtet for dødstrusler i Aalborg
Et opgør mellem tre personer udviklede sig torsdag aften til dødstrusler i Aalborg. En 19-årig mand med tilknytning til rockergruppen Hells Angels er sigtet for trusler, mens to andre er sigtet for grov vold mod rockeren.
- De tre er sat i arresten og vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, fortæller vagtchef Karsten Kristensen fra Nordjyllands Politi.
De tre mænd blev anholdt efter en episode omkring samlingsstedet Fedtebrød på Hadsund vej i Aalborg. Ud over den 19-årige rocker drejer det sig om to mænd på 23 og 33 år, der er kammerater.
Ved Fedtebrød mødte kammeraterne den 19-årige mand, som de ifølge politiet har nogle uoverensstemmelser med. Det endte med, at den 19-årige ifølge politiets sigtelse trækker en pistol og peger mod den ene af kammeraterne.
Efterfølgende går de to mænd til angreb på den 19-årige, da han ikke længere sigter på dem.
- Det drejer sig blandt andet om slag i ansigtet, og de er blevet sigtet for grov vold, fortæller Karsten Kristensen.
De tre involverede er ifølge vagtchefen alle personer, som politiet i forvejen kender fra det kriminelle miljø.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde