Rocker skal seks år i fængsel for kokain
Et 51-årigt medlem af Hells Angels er ved Retten i Sønderborg blevet idømt seks års fængsel for besiddelse af tre kilo kokain.
Rockeren modtog kokainen fra en kurer, der var kommet fra Tyskland, på en parkeringsplads i Sønderhav i Sønderjylland.
Hvad han ikke vidste var, at politiet diskret overvågede overdragelsen af stofferne, og kort efter blev han anholdt med kokainen i sin bil.
I retten forklarede rockeren, der er dansk statsborger, men bosat i Spanien, at han troede, det var hash, han modtog, oplyser sagens anklager Jannie Dahl Nøhr.
Ingen andre er i Danmark blevet dømt i sagen, som blev efterforsket i et samarbejde mellem dansk og tysk politi.
- Men der er sket yderligere efterforskning i Tyskland, siger Jannie Dahl Nøhr til Ritzau.
Den 51-årige, der er fuldgyldigt medlem af HA i Spanien og tidligere har været medlem af HA i Danmark, modtog dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned