Rockerborg i Maribo skal forblive lukket
En adgang forbudt-seddel bliver foreløbig hængende på rockergruppen Satudarahs hus i Maribo på Sydsjælland, oplyser kommunen i en pressemeddelelse. Foto: /ritzau/Olufson Jonas
/ritzau/Olufson Jonas
En konflikt mellem grupperne Mongols og Satudarah betyder, at myndighederne nedlægger et opholdsforbud.
En adgang forbudt-seddel bliver foreløbig hængende på rockergruppen Satudarahs hus i Maribo på Sydsjælland.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Forbuddet blev iværksat 6. oktober, og her 14 dage senere har kommunen valgt at det skal fortsætte i tre måneder.
En bestemmelse i rockerloven giver myndighederne lov til at forbyde brug af visse matrikler, hvis man mener, at det kan stække en eventuel konflikt.
Kommunen beskriver i pressemeddelelsen, at der er en opstået en "generel utryghed omkring ejendommen, ligesom der flere gange har været skyderiet i det offentlige rum.
Her henviser man til, at der siden marts har været en stribe voldelige episoder, hvor personer fra grupperne Mongols og Satudarah står over for hinanden.
Ifølge politiet drejer uenigheden sig om det kriminelle marked. Midt i september fandt betjente knive, slagvåben og penge, da de ransagede i klubhuset i Maribo.
Tidligere i september fandt politiet to oversavede jagtgeværer hos en 19-årig fra bandemiljøet i Nakskov.
De mange sammenstød og skyderier har også fået politiet til at indføre visitationszoner i både Maribo og Sakskøbing.
Visitationszonerne giver politiet ret til at visitere folk, selv om man ikke har en konkret mistanke mod dem.
Visitationszonerne er fredag blevet forlænget i 14 dage.
- Ved vores operative tilstedeværelse i området har vi konstateret, at der stadigvæk er aktiviteter rettet mod hinanden i de to grupper, og som følge deraf vil politiet fortsætte den synlige og målrettede tilstedeværelse, siger politiinspektør Kim Kliver i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker