Rockerdræber: Jeg handlede i nødværge
En mand, der skød og dræbte en Hells Angels-rocker i Hobro, hævder, at han skød i nødværge.
En 33-årig mand er tirsdag på anklagebænken, når Retten i Aalborg indleder en sag om rockerdrab og drabsforsøg.
Manden er tiltalt for at have dræbt Hells Angels-rockeren Martin Helbo Axelsen samt også at have forsøgt at slå en 38-årig mand ihjel.
Drabet og drabsforsøget fandt sted 9. juni 2014 på Homarksvej i Hobro. Her blev den tiltalte opsøgt af den nu afdøde og dennes kammerat på sin bopæl.
Ifølge tiltalen skød og dræbte han rockeren, mens kammeraten blev alvorligt såret af skud fra et haglgevær. Den dræbte blev ramt i overkroppen, mens den anden blev ramt i ansigtet.
Den 33-årig mand erkender tirsdag i retten manddrab og forsøg på manddrab, men hævder, at han handlede i nødværge.
Anklager Ingrid Munch Hansen har netop afspillet et videoklip fra gerningsstedet, hvor den dræbte ligger i en pøl af blod på stuegulvet, mens den tiltaltes fjernsyn kører i baggrunden.
Under afspilningen lød der snøften og gråd fra tilhørerrækkerne fra tydeligt påvirket pårørende til den dræbte rocker.
Nordjyllands Politi anholdt den 33-årige mand senere samme dag, da politiet blev mødt af manden med en Mokai, en alkoholisk læskedrik, i hånden.
Anklager Ingrid Munch Hansen fortæller, at manden havde en promille på 0,42, da han blev anholdt.
Politiet er mødt talstærkt op i retten tirsdag. Opbakningen til både de forurettede og den tiltalte er stor, mens også et par mænd med Hells Angels-rygmærker uden for retten blev passet op af politiet.
Hells Angels har tidligere bekræftet over for Ritzau, at den dræbte 30-årige mand var fuldgyldigt medlem af rockergruppen.
HA afviser dog, at der er tale om narkogæld, men at de tre involverede havde et mellemværende udenfor HA-regi.
Den 38-årige var ikke medlem af HA, men var en privat ven af den 30-årige, har Hells Angels fortalt.
Tidligere i forløbet har Nordjyllands Politi oplyst, at alle tre involverede er kendt af politiet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet