En HA-rocker og to rockeraspiranter er blevet idømt ni års fængsel for skyderiet mod McDonalds i Århus. Den 20-årige rockerelev, der førte pistolen slap, slap selv med syv års fængsel, fordi han vidnede mod de tre øvrige.
Retten i Århus kendte tidligere onsdag de fire skyldige i forsøg på manddrab og for at bringe andre menneskers liv i fare, da de en dag i november forsøgte at skyde et medlem af Trillegårdsbanden ned på familierestauranten McDonalds i Århus.
Derimod mente retten ikke, at der er bevis for, at de fire ville skyde to andre medlemmer af banden, der også var i restauranten. Det betød, at de fire blev frifundet for det forhold.
Alle fire var tiltalt for forsøg på at dræbe tre bandemedlemmer.
Den ene rockerelev på 20 år indgik som anklagerens hovedvidne i sagen og har som den eneste erkendt drabsforsøget, men kun på en person. De tre andre nægtede sig skyldige i alle sagens væsentligste forhold. Deres forsvarer har under retssagen til gengæld forsøgt at sværte den 20-årige og anklage ham for at tørre skylden af på de andre.
Ifølge anklagemyndigheden var drabsforsøget kulminationen på en strid mellem Hells Angels og supporterne AK81 på den ene side og indvandrerne i Trillegårdsbanden på den anden.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker