Syd- og Sønderjyllands Politi har fundet en af straffelovens tungere paragraffer frem i forbindelse med et større rockerslagsmål i Esbjerg onsdag aften.
16 personer med tilknytning til rockermiljøet i den vestjyske by blev anholdt, da politiet blev kaldt ud til et slagsmål i Strandbygade. En del andre deltagere i slagsmålet stak af, da politiet ankom.
- De er sigtet efter straffelovens paragraf 245, siger efterforskningsleder Bent Thuesen til Ritzau.
Paragraf 245 er straffelovens grove voldsparagraf og giver i udgangspunktet altid en ubetinget fængselsstraf, hvis man bliver dømt.
Ofte er paragraf 245-vold også så alvorligt, at det kan føre til varetægtsfængslinger, men politiet havde mandag ved middagstid løsladt 14 af de 16 anholdte.
- Nu skal vi have afhørt de sidste to, og så må vi se, om der skal ske fremstilling med henblik på varetægtsfængsling, siger Bent Thuesen.
Under slagsmålet i Strandbygade er der ifølge politiet blevet anvendt slagvåben. Politiet har endnu ikke dannet sig et fuldt overblik over, hvad der er foregået.
- Når vi har afhørt alle, så regner jeg med, at vi har mere styr på det. Det vil jeg tro, vi har ud på eftermiddagen, siger Bent Thuesen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker