Fire rockere - tre aspiranter og et fuldgyldigt medlem af HA - er kendt skyldige i forsøg på manddrab og for at bringe andre menneskers liv i fare, da de en dag i november forsøgte at skyde et medlem af Trillegårdsbanden ned på familierestauranten McDonalds i Århus.
Derimod mener retten ikke, at der er bevis for, at de fire ville skyde to andre medlemmer af banden, der også var i restauranten. Derfor frifinder retten de fire mænd i dette forhold. Alle fire var tiltalt for forsøg på at dræbe tre bandemedlemmer.
Retten holder en kort pause, inden de tiltalte får udmålt deres straf.
Ifølge anklagemyndigheden var drabsforsøget kulminationen på en strid mellem Hells Angels og supporterne AK81 på den ene side og indvandrerne i Trillegårdsbanden på den anden.
Anklagerens 20-årige hovedvidne har som den eneste erkendt drabsforsøget, men kun på en person. De tre andre har nægtet sig skyldige i alle sagens væsentligste forhold.
Deres forsvarer har under retssagen til gengæld forsøgt at sværte den 20-årige og anklage han for at tørre skylden af på de andre.
I retten fortalte den 20-årige, som er tidligere motorcrossstjerne, til gengæld, hvordan han nærmest ved et tilfælde kort før skuddramaet kom med i AK81.
Alligevel blev det ham, der den 29. november fik stukket pistolen i hånden og fik ordre om at dræbe de tre af det 46-årige medlem af HA. Han skød imidlertid kun én, og han blev - trods skuddet i ryggen - kun såret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned