- Det startede med, at en patruljevogn standsede en bil med personer med relation til Hells Angels i Jernbanegade, siger vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Michael Skaarup.
Mens politiet er ved at tjekke bilen med HA-rockerne dukker en bil op med flere personer med tilknytning til rivalerne i Bandidos.
- Og pludselig kommer 15-20 hætteklædte personer løbende med kasteskyts og slagvåben, fortæller Michael Skaarup.
Under det voldsomme slagsmål blev der blandt andet kastet med flasker, og en betjent blev ramt på skulderen.
- Men han er ikke kommet alvorligt til skade, siger vagtchefen.
I forbindelse med slagsmålet blev 10 rockere anholdt - syv med tilknytning til Hells Angels og tre med tilknytning til Bandidos. Ingen af dem bliver dog fremstillet i grundlovsforhør.
- Nogle af dem vil blive sigtet efter ordensbekendtgørelsen, og nogle af dem for forsøg på grov vold, fortæller Michael Skaarup.
Der har i den senere tid været flere sammenstød mellem Bandidos og Hells Angels, som for nylig har åbnet en afdeling i Esbjerg.
Onsdag sad 14 medlemmer af Bandidos og støtteklubben Guardias Diablos således på anklagebænken i Retten i Esbjerg, hvor de er tiltalt for grov vold efter et sammenstød ved rundkørslen på Strandby Plads den 22. august sidste år.
Her blev tre medlemmer af Hells Angels alvorligt kvæstet, da de blev overfaldet og slået med forskellige genstande, blandt andet en donkraft.
Om onsdagens sammenstød i Jernbanegade havde noget med retsmødet at gøre, kan Michael Skaarup ikke svare på.
- Det er noget af det, vi skal forsøge at finde ud af i den kommende tid, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde