Error 503 Service Unavailable
Service Unavailable
Guru Meditation:
XID: 991627932
Varnish cache server
Et mindre lager af skydevåben, som ifølge politiet formentlig tilhører rockerne i AK 81, er blevet afsløret i en kælderrum i Jens Otto Krags Gade i København. To mænd er sigtet i sagen, og Københavns Politi har også rejst nye sigtelser i andre sager om farlige våben.
I kælderen lå en sportstaske med tre pistoler og en maskinpistol, og i et lukket grundlovsforhør i København blev en 25-årig mand fredag fængslet i 13 dage. Denne mand "plejer omgang" med AK 81, lyder det fra vicepolitiinspektør Henrik Svindt.
- Det var en aktion rettet mod kredse med tilknytning til AK 81, siger han.
Også en 29-årig mand blev anholdt fredag formiddag, og han sigtes ligeledes for at have haft noget med sportstaskens våben at gøre. Denne mand fremstilles i grundlovsforhør lørdag og har ifølge Svindt relationer til bander.
I andre sager har Københavns Politi sigtet en 23-årig mand for at have noget at gøre med en ladt pistol, som for nylig blev fundet i bagagerummet i en bil nær Christiania, ligesom en 28-årig mistænkes for at være ansvarlig for en ni mm pistol ladt med otte patroner og yderligere 276 patroner, som blev fundet i Rebslagerporten torsdag aften.
/ritzau/
En maskinpistol og tre pistoler lå i sportstaske i kælderrum i København.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned