Rockerforsvar: Kronvidne må føle sig snydt
- Hvis politiets kronvidne føler sig snydt, så har jeg forståelse for det.
Sådan siger eksrockeren Brian Sandbergs advokat, Michael Juul Eriksen, efter Østre Landsret tirsdag har givet mildere straffe til en række Hells Angels rockere. Tidligere har retten dømt politiets kronvidne, en afhoppet rocker, til 12 års fængsel.
- Hvis jeg var ham (kronvidnet, red.), så ville jeg føle mig noget snydt af det her system, fordi han har indgået samarbejde med myndighederne og har erkendt flere drabsforsøg. Nu bliver han hårdest dømt, hvis man ser på antal forhold, siger advokaten til Ritzau.
Flere af de 14 skyldige har fået mildere straf for en stribe drabsforsøg, et overfald med køller og et våbenlager i Gentofte i den såkaldte store rockersag.
I byretten løb straffen mod rockerne samlet set op i 135 års fængsel, men i landsretten løb dommene samlet set op i 111 år og 7 måneder.
Landsretten idømte Brian Sandberg to år og fire måneders fængsel for et kølleoverfald, og det svarer til den tid, han har siddet fængslet. Han er derfor en fri mand.
- Min klient blev frifundet for to drabsforsøg, og der er landsretten kommet med en pragmatisk løsning, der gør, at han får en straf som lige præcis går op med den tid, som han har siddet varetægtsfængslet, forklarer Michael Juul Eriksen.
Landsretten har pure frifundet to af de tiltalte, hvor den ene, Brian Engberg Larsen, blev kendt skyldig i drabsforsøg i byretten. Han har derfor siddet fængslet i knap to og et halvt og kræver nu erstatning, oplyser hans advokat, Pia Nøddebo Jensen.
- Min klient har siddet fængslet for drabsforsøg, så det giver en takstmæssig erstatning på 1,3 millioner kroner. Dertil kommer så tabt arbejdsfortjeneste, som vi ikke har regnet ud endnu, siger hun til Ritzau.
Ingen Hells Angels-rockere får fængsel på livstid i den store rockersag i Østre Landsret.
De fleste ofre for rockernes forbrydelser var unge mænd med udenlandsk baggrund, og ifølge anklagerne var skyderierne et led i konflikten mellem Hells Angels og flere indvandrerbander.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned