Det skal være slut med prominente rockere, der frit kører rundt i store
biler og fører sig frem, når alle ved, at de har andre til at begå grov
kriminalitet for sig.
Det mener vicestatsadvokat og lektor i strafferet Lars Plum.
- Det er dybt krænkende, at der sidder topspidser, der går fri, fordi de
har dem længere nede af stigen til at udføre kriminaliteten og tage
straffen. Det skal være slut, siger Lars Plum.
- Man bør overveje, hvordan man kan drage lederne til ansvar for håndlangernes kriminalitet, siger han.
Lars Plum mener man kan hente inspiration i den internationale
strafferet, hvor militære ledere kan dømmes for deres
underordnedes overgreb.
- Der er eksempler på ledere, der bliver dømt for at sende soldater ind i
civile områder, hvor soldaterne så på eget initiativ begår voldtægter. På samme måde kan man overveje, om rockerlederne skal dømmes, når deres håndlangere kører rundt og skyder, siger vicestatsadvokaten.
Koblingen mellem hærledere og rockerledere er ifølge Lars Plum ikke grebet
ud af den blå luft. Politiets indsigt i rockermiljøerne viser, at
rockergrupperne på mange måder er opbygget som en militær enhed.
- Der er en stram organisation med regler, ufravigelige pligter og
sanktioner. De er jo også uniformeret i en vis grad, og samlet må man sige,
at rockerlederne har en reel magt over håndlangerne, der minder om en
officers magt over de menige, siger han.
Regeringen gennemtrumfede sidste år den såkaldte bandepakke, der betyder, at rockere og bandemedlemmer kan få fordoblet deres straf for grov
vold.
Og Lars Plum mener godt, at man kan skrive ind i straffelovens paragraffer, at lederne i rockergrupperne kan straffes for medlemmernes kriminalitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde