Rockerspire anholdt for køllevold

Københavns Politi har anholdt et af de centrale medlemmer af AK81. Han blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for grov vold ved at have været en del af et tæskehold.

Det var i august, at en gruppe mænd med køller pludseligt stormede ud af to biler ved Brorsons Kirke på Nørrebro og overfald tre unge med udenlandsk baggrund. Da politiet i oktober lavede en større anholdelsesaktion i miljøet omkring Hells Angels blev to mænd med tilknytning til AK81 fængslet for overfaldet ved Brorsons Kirke.

Den anholdte blev for nylig dømt for et overfald på to unge med indvandrerbaggrund på Strandvejen i Hellerup, men var løsladt til senere afsoning.

Desuden er han sigtet for det drab i Tingbjerg, der antændte hele bandekrigen. Men politiet har ikke kunne samle beviser nok til at varetægtsfængsle manden.

/ritzau/

Et drabssigtet medlem af AK81 er anholdt igen for et overfald på tre unge med udenlandsk baggrund.

Offentliggjort Sidst opdateret