En 25-årig mand med tilknytning til Hells Angels blev fredag i hemmelighed idømt 12 års fængsel for medvirken til fem forskellige drabsforsøg i den verserende bandekrig.
Manden sættes i forbindelse med nogle af de mest centrale skudepisoder i København, og dertil kommer et planlagt attentat på en af lederne af Blågårds Plads Banden, kaldet Lille A. Et attentat, der blev forpurret.
Dommeren i Københavns Byret gav den 25-årige rabat, fordi han helt usædvanligt har valgt at lægge kortene på bordet og fortælle om andre Hells Angels-rockeres roller i skudepisoderne.
Det er angiveligt hans forklaringer, der tidligere i år førte politiet på sporet af en af Hells Angels' mest fremtrædende figurer, Brian Sandberg, der lige nu sidder varetægtsfængslet, sigtet for to drabsforsøg på kriminelle rivaler.
Tidligere i år måtte den 25-årige sangfugl beskyttes af et stort antal politifolk, da han bag dobbelt lukkede døre afgav forklaring i retten i forbindelse med de mange drabsforsøg i den københavnske bandekonflikt.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde