Rødbyhavn Sportshal nær brændt af

Foto: Mogens Warrer

Politiet undersøger i øjeblikket en mystisk brand ved Rødbyhavn Sportshal natten til søndag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ved tre-tiden om natten blev Lolland Brandvæsen alarmeret af en ung mand som havde set flammer tæt ved hallen. Det viste sig at være en brændende bil som stod tæt ved hallens ene gavl.

Den vagthavende indsatsleder siger til Folketidende at det kunne være gået grueligt galt hvis branden var blevet opdaget bare lidt senere.

Udhænget og et lysstofrør ved hallen var nemlig allerede begyndt at smelte ved varmepåvirkningen fra den brændende bil.

Bilen var en sort Mazda der tidligere på weekenden blev stjålet i Rødbyhavn.