På flere store kræmmermarkeder er besøgende blevet lokket til at købe billige kopier af verdenskendte mærkevarer.
Nu er en nordjysk handelsmand og hans samlever blevet dømt for at have solgt kopivarer i den helt store stil af Gillette barberblade, Crocs sko, Björn Borg underbukser og mange andre varer.
Den 36-årige mand er af Retten på Frederiksberg tirsdag blevet idømt ubetinget fængsel i fem måneder. Det er en tillægsstraf til en tidligere dom.
Desuden må han i to år finde andre ting at leve af.
Manden er nemlig som en ekstra straf blevet frakendt retten til at sælge på kræmmermarkeder og lignende steder.
Det er første gang, at nogen idømmes en såkaldt rettighedsfrakendelse på grund af salg af kopivarer.
Den 36-årige har nægtet sig skyldig og har påstået, at han ikke kan se forskel på de ægte varer og kopierne.
På stedet ankede han dommen til Østre Landsret.
Retten har fundet ham skyldig i kopisalg blandt andet på Roskilde Kræmmermarked, Bellahøj og Døllefjelde-Musse.
Mandens samlever har deltaget i ulovlighederne, fastslår retten. Hun er idømt tre måneders betinget fængsel. Hun overvejer nu at anke afgørelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker