Rødvinstyv løb med 68 flasker

60 flasker rødvin og en del spirtus var blandt tyvekosterne ved et indbrud. Modelfoto Foto: Hermes Rivera

En stor mængde vin og spirtus stjålet ved indbrud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Cirka 60 flasker rødvin og cirka otte flasker rom og gin samt cirka 500 kroner i kontanter er blandt udbyttet fra et indbrud i en villa på Refshalevej i Maribo.

Indbruddet er sket i tidsrummet fra 28. januar til 18. februar.

Foruden drikkevarerne er der også stjålet nogle headset og en ældre MacBook, men kosterlisten er ikke færdiggjort endnu, oplyser lokalpolitiet.

Tyven har aflistet en rude i et vindue i kælderen til huset og er kravlet ind og har gennemrodet hele huset.