RØG FRA GARAGE-BRAND SPREDTE SIG TIL HUS
Der var masser af røg, men ikke meget ild, da brandvæsnet onsdag morgen blev kaldt til brand i et hus på Lolland.
En brand i et ubeboet hus på Simonshovedvej lidt udenfor Skodsebølle på Vestlolland sendte kort før klokken 8 onsdag morgen brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen og Falck i Nakskov på arbejde.
Ifølge indsatsleder Jens Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen var der kraftig røgudvikling både fra huset og en garage, som er sammenbygget med huset.
Ved nærmere eftersyn viste det sig, at røgen stammede fra en mindre brand i garagen, og derfra var røgen trængt videre ind i huset. Brandfolkene fik hurtigt slukket ilden, og ifølge indsatslederen er der ikke brændt mere end tre-fire kvadratmeter i garagen.
Inden brandfolkene forlod stedet igen, sørgede de også for at lufte røgen ud af huset, som ifølge indsatslederen har kendt bedre dage.
Årsagen til branden kendes ikke.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned