Røgalarm redder to i et brændende sommerhus
I sidste øjeblik kom et par i et nordjysk sommerhus i sikkerhed. Deres bil smeltede.
Et par reddede sig natten til søndag ud fra et brændende sommerhus nær Pandrup i Nordjylland.
Det var i sidste øjeblik. Varmen fra flammerne var så voldsom, at terrassedøren sprængtes, og parrets bil smeltede, oplyser politiet.
- De vågner ved, at røgalarmen hyler. Og da er der brand i hele huset. De når lige at komme ud, siger vagtchef Poul Badsberg i Nordjyllands Politi.
I sommerhuset befandt sig en 50-årig mand og en 43-årig kvinde fra Aalborg.
- Det er røgalarmen, der redder dem, konstaterer vagtchefen.
Det nedbrændte sommerhus ligger i Hunetorp ved Rødhus Klit. Politiet fik alarmen ved halv to-tiden natten til søndag.
Politiet har ingen præcis viden om, hvordan det kunne gå til, at der gik ild i huset.
- De har fortalt, at de havde tændt nogle myggelys på terrassen om aftenen, men de mente, at de var slukket, siger vagtchef Poul Badsberg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned