Røgalarm vækkede sovende fra brand
Foto: Mogens Warrer
Mogens Warrer
Glemt ovn forårsagede røgskade i villa på Maribovej i Nakskov.
En røgalarm reddede mandag formiddag en husejer på Maribovej i Nakskov fra en alvorlig situation, som potentielt også indebar fare for beboeren.
- Røgalarmen gik i gang, fordi villaens køkken var fyldt med røg. Beboeren var faldet i søvn og havde glemt, at han havde noget i ovnen, fortæller indsatsleder Jens A. Rasmussen.
Så snart husejeren opdagede røgen, tilkaldte han brandvæsnet, der har station ikke langt fra stedet. Branden nåede derfor ikke at udvikle sig. Der var tale om en bordovn, som blev båret ud, og brandskaden var minimal. Brandfolkene brugte en ventilator til at blæse røgen ud.
Der er dog alligevel sket skade på villaens indre, og et skadeservicefirma blev tilkaldt for at gøre huset beboeligt igen for den noget chokerede beboer.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker