Røgforgiftet under brand i fyrrum
Foto: Den røgforgiftede husejer bringes til ambulancen, efter at han havde forsøgt at slukke branden. Foto: Mogens Warrer
Den røgforgiftede husejer bringes til ambulancen, efter at han havde forsøgt at slukke branden. Foto: Mogens Warrer
Husejer ved Søllested søgte at slukke brand med haveslange.
En mand er kørt på sygehuset med symptomer på røgforgiftning efter en brand i et hus på Bjerreskovvej syd for Søllested. Branden udbrød i husets fyrrum i en tilbygning bag beboelsen, og den er lokaliseret til husets varmtvandsbeholder. Branden antændte plastik, som udviklede røg. Klokken 20.03 blev brandvæsnet fra Nakskov alarmeret, og da indsatslederen ankom, stod husejeren og forsøgte at slukke ilden med sin haveslange. Herunder havde han indåndet så meget røg, at han blev dårlig og omgående kom under behandling. I en ambulance blev han senere kørt til sygehuset.
Imens fik røgdykkere hurtigt ilden slukket og sikret, at det ikke brændte over loftet. Brandårsagen er ikke fastslået, men det tyder på en kortslutning i installationen til varmtvandsbeholderen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde