Roligt folkemøde kaster 160 parkeringsbøder af sig på en dag
Indtil videre er Folkemødet i Allinge forløbet roligt for politiet. Billedet er fra før den årlige demokratifestival gik i gang torsdag. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Det er blevet til 160 parkeringsbøder og enkelte anholdelser på en dag i Allinge, skriver politi.
I det seneste døgn har Bornholms Politi udskrevet omkring 160 parkeringsbøder i forbindelse med Folkemødet i Allinge.
Det skriver politikredsen i sin døgnrapport.
På det sociale medie X minder politikredsen om, at man skal huske at følge parkeringsafvisningerne, hvis man kommer på Folkemødet.
Ifølge TV 2 Bornholm estimerer foreningen bag Folkemødet, at 47.000 mennesker besøgte festivalen fredag, hvilket er rekord.
Trods de mange gæster oplyser Bornholms Politi til Ritzau, at festivalen ind til videre er forløbet roligt.
I døgnrapporten kan man blandt andet læse, at en 37-årig mand fredag blev anholdt, da han viftede med en køkkenkniv.
En 21-årig mand blev også sigtet fredag, da han ifølge politiet havde stjålet 50 shotsrør, lyder det.
Den årlige demokratifestival startede torsdag og fortsætter lørdag.
Også fredag meldte Bornholms Politi om, at politiet og kommunens p-vagter havde haft travlt i Allinge på festivalens første dag.
I fredagens døgnrapport satte politiet dog ikke tal på, hvor mange parkeringsbøder, der blev udskrevet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde