Rollatortyv fra Roskilde skal tre år i fængsel
Gennem syv måneder begik en 19-årig mand fire røverier og 15 grove tyverier mod svage ældre.
En 19-årig mand er onsdag ved Retten i Roskilde blevet idømt tre års fængsel for fire røverier og 15 grove tyverier begået mod ældre kvinder og en enkelt mand, hovedsageligt i Roskilde-området.
Det skriver Dagbladet Roskilde.
En enig domsmandsret lagde vægt på den voldsomhed og ligegyldighed, som tiltalte over syv måneders røverier og tyverier lagde for dagen.
Desuden gik han målrettet efter lette, svagelige ofre, der hovedsageligt var rollatorbrugere, hvilket gav ham tilnavnet rollatortyven.
Retten i Roskilde begrunder dommen med, at de 19 forhold havde en ensartet fremgangsmåde og enslydende beskrivelser af gerningsmanden, samtidig med at teleoplysninger placerede ham i nærheden af tyverierne.
Den dømtes forklaring i retten blev desuden afvist som "utroværdig og konstrueret til lejligheden".
Tiltalte valgte at tænke over, om han vil anke dommen til landsretten, skriver Dagbladet Roskilde.
Artiklen er ændret 27. september 2024, hvor navnet på den tiltalte er anonymiseret.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker