Hærens bombeeksperter er mandag rykket ud for at gøre klar til at sprænge bomben, som formentlig stammer fra Anden Verdenskrig.
Muligvis sker sprængningen først mandag aften ved 21-tiden, lyder politiets melding mandag eftermiddag.
Lakolk er afspærret i en radius på 1,4 kilometer fra bomben, som er dukket op under noget gravearbejde.
Mellem 70 og 80 af de evakuerede er samlet på skolen i Havneby, mens andre er kørt væk.
For at advare folk i området, hvor der er mange sommerhuse, har politiet benyttet sig af den såkaldte sirenevarsling.
For at sikre, at ingen kommer til skade ved sprængningen, er der også indført flyveforbud.
Med sandsække og halmballer indhegner hærens eksperter bomben, inden den bliver uskadeliggjort.
- Det har ikke været muligt at grave bomben helt fri, fortæller vicepolitiinspektør Klaus Arboe.
I første omgang lød meldingen, at de evakuerede formentlig kunne vende tilbage ud på eftermiddagen, men det er altså nu udskudt.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker