Roser anmeldere efter mystisk skovbrand
Billedet stammer ikke fra onsdagens skovbrand. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Onsdag slukkede Lolland-Falster Brandvæsen en brand i skovbunden. Anmelderne af branden var i tvivl, om det var slemt nok til at anmelde - og indsatslederen priser sig lykkelig for, de endte med at ringe.
Kort efter klokken 12 onsdag blev Lolland-Falster Brandvæsen kaldt ud til Hamborgskoven nord for Sundby.
Der var melding om brand inde i skoven.
- Så kørte vi derud med en sprøjte, og rigtigt nok var der et stykke på to gange to meter, hvor det lå og ulmede i skovbunden, siger Brian Midjord Petersen, indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen.
Roser anmeldere
Det tog ikke lang tid for brandvæsenet at få bugt med branden.
- Vi slukkede det med brandslangen, og så har vi et spyd, vi kan sætte ned i jorden, hvor vi fylder jorden op med vand for at sikre, at det ikke ligger og ulmer lidt længere nede, siger han og fortæller, at anmelderne var usikre på, om de skulle anmelde branden.
- De var i tvivl, om det var nok til at ringe efter brandvæsenet. Det var megagodt, de gjorde det. Det kan blive meget omfattende og løbe hurtigt i sådan en skovbund, selvom det ikke ser så slemt ud, så det var rigtig godt, de anmeldte det, siger Brian Midjord Petersen.
Hvordan branden er startet, er lidt af et mysterium.
- Det var ikke i forbindelse med en sti. Det brændte umiddelbart ikke lige et sted, hvor folk normalt er, siger han.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker