Røver anholdt efter tavst røveri mod Super Spar
Ung mand anholdt på Skolegade i Nykøbing Falster.
Kvikke betjente løb gerningsmand op efter røveri mod Super Spar i Rødby
Klokken 16.38 kom en tavs mand ind i Super Spar på Østergade i Rødby. Manden var iført en dunjakke med hætten trukket helt sammen om hovedet. Han lagde tavst en seddel på disken:
"Dette er et røveri. Jeg skal have penge. Ellers går jeg amok"
Den opfordring var svær at ignorere. Ekspedienten udleverede et mindre kontantbeløb til den tavse røver, som derefter forlod butikken og løb i retning mod Årbyesvej.
Politiet kom kort tid efter til stedet, hvor de straks blev forevist overvågningsbillederne. En af betjentene mente at kunne huske røveren fra tidligere forbrydelser, og derfor vidste politiet meget hurtigt, hvem de skulle lede efter.
Kort tid efter fik en patrulje øje på manden, der forsøgte at gemme sig på et stisystem. Men han havde ikke lyst til at snakke med ordensmagten, så han stak af. Politifolkene løb ham dog ind, og så smækkede håndjernene.
Den mistænkte - en 29årig mand fra lokalområdet - vil efter al sandsynlighed blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker