Røver: Jeg skal bare have penge

Danske Banks afdeling på Nordens Plads 10 på Frederiksberg blev fredag formiddag udsat for et røveri, oplyser den centrale efterforskningsleder på Politigården. Det er endnu uvist, hvor stort et beløb der blev røvet.

Der blev ikke truet med våben. Røveren sagde blot: "Jeg skal bare have penge, og det skal være nu".

Han beskrives som en ung mand på 160-165 centimeters højde. Han havde en sort North Face-skaljakke, olivenfarvede bukser og sorte sko på.

Det lykkedes røveren at slippe væk til fods. Politiet mener, at han forsvandt i retning af bebyggelsen Akacieparken på grænsen mellem Frederiksberg og Valby.

/ritzau/

Uden brug af våben lykkedes det en røver at få penge. Politiet leder efter en ung mand.

Offentliggjort Sidst opdateret