Røver med klovnemaske slår til mod Netto-forretning
Der var kun tre minutter til fyraften, da en maskeret mand lørdag aften trådte ind i en Netto-forretning i Viborg og truede de ansatte til at udlevere et mindre pengebeløb.
Røveren talte engelsk og havde dækket sit ansigt med en klovnemaske.
- Vi har fundet masken, og det giver os mulighed for at finde noget dna, siger Jeppe James Olsen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Anmeldelsen om røveriet mod Netto-forretningen på Vesterbrogade 7 i Viborg blev modtaget klokken 20.57.
Manden stak af til fods i "ukendt retning" ifølge de tre ansatte, der befandt sig i forretningen.
Røveren beskrives som mørk i huden, med lyst hår og cirka 175 centimeter høj. Han bar en hvid kasket, en sort Adidas-trøje og blå jeans.
- Han truede med en cirka 15 centimeter lang kniv de ansatte til at udlevere penge . Ingen kom til skade under røveriet, fortæller vagtchefen.
Politiet skal nu til gennemse overvågningsoptagelser fra gerningsstedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde