Røver slipper væk med større beløb i Ringsted
En kvinde blev onsdag aften overfaldet i Nørregade i Ringsted og frarøvet dagens omsætning fra hendes virksomhed.
Røveriet fandt sted klokken 20.26 foran Diba Banks filial.
- Kvinden kommer kørende for at lægge dagens omsætning i døgnboksen, fortæller vagtchef John Jensen ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.
- Da hun stiger ud af bilen kommer en mand løbende ud af en port og direkte hen mod hende, fortsætter han.
Manden er bevæbnet med en strømpistol, som han bruger mod kvinden.
- Derefter river han en taske fra hende og forsvinder ind i den samme port, som han kom fra, siger John Jensen.
Tasken indeholdt dagens omsætning fra kvindens firma. Vagtchefen ønsker ikke at oplyse, hvilket firma det drejer sig om, eller hvor mange penge røveren slap væk med. Der skulle dog være tale om "et større beløb".
Politiet mener, at manden har stået på lur og ventet ved døgnboksen.
- Om han så har ventet på hende, eller han bare har ventet på, at nogen skulle dukke op, kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, forklarer vagtchefen.
Politihunde og teknikere arbejder onsdag aften fortsat på at finde spor i området.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker