Røver truer bager i Svendborg med pistol og kniv
Selv om en ung mand tilsyneladende havde forberedt sig grundigt, fik han ikke noget ud af det, da han onsdag aften begik røveri mod en bagerforretning på Høje Bøge Vej i Svendborg.
- Han truer personalet med både en kniv og en pistol, fortæller vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi.
- Men han får ikke noget udbytte og flygter ud af butikken. Han løber ned ad en sidevej og ind i et skovområde, fortsætter han.
Politiet sender flere patruljer til området, og efter et kvarters tid støder en af dem på en ung mand på den nærliggende Skovvej.
- Han passer på signalementet af røveren, bortset fra tøjet, siger Lars Thede og fortsætter:
- Det har han så til gengæld i en taske, som han har med.
Den 18-årige mand blev derefter anholdt og sigtet for røveriet.
Men politiet har hverken fundet pistolen eller kniven.
- Vi leder i øjeblikket med hunde efter våbnene i området, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned