To røvere begik et ganske groft røveri mod Dagli’ Brugsen i Dannemare søndag aften ved 20-tiden.
En 44-årig mand arbejdede med at gøre rent i Dagli’ Brugsen efter lukketid, da to mænd trængte ind, og truede den 44-årige rengøringsmand med en pistollignende genstand.
Den 44-årige fik sine arme tapet fast og blev efterfladt i Dagli’ Brugsen, hvor han først blev fundet klokken 22, da der kom en bekendt for at hente ham efter arbejde, og fandt ham fastbundet i Brugsen.
I mellemtiden har de to røvere taget for sig af varerne i supermarkedet, og pakket dem ned i Brugsens røde varebil af mærket VW Caddy.
Denne varebil er her til morgen fundet efterladt ved Dannemare Strand et par kilometer væk.
- Rengøringsmanden var meget chokeret over behandlingen og har kun kunnet afhøres kort, siger lederen af afdelingen for personfarlig kriminalitet, Søren Ravn-Nielsen, der har overtaget sagen.
Der er derfor kun et sparsomt signalement af de to røvere, der havde tildækket deres ansigter.
Den ene er 180-190 centimeter høj og spinkel af bygning.
Han bar den pistollignende genstand.
Den anden beskrives som cirka 170 centimeter høj og almindelig af bygning.
Han medbragte et koben. Begge havde mørkt tøj på.
Politiet vil meget gerne høre fra folk, der har set Brugsens røde VW Caddy køre rundt i området eller andre vidner, der har set noget.
Man er nu i gang med at sikre tekniske spor i Dagli’ Brugsen. Brugsen i Dannemare har derfor kukket hele mandagen, men uddeleren forventer der åbnes normalt igen i morgen tirsdag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde