Røvere fik ure for 3 millioner i Aalborg

Det blev til et udbytte i millionklassen, da fire maskerede mænd trængte ind i en urforretning i Aalborg.

Nordjyllands Politi har nu fået gjort udbyttet op, og i alt forsvandt kvartetten, der muligvis er fra Østeuropa, med ure for cirka 3 millioner kroner.

Det var onsdag sidst på eftermiddagen, at mændene gik ind i butikken Klitgaard i Bispensgade og holdt personalet op med en pistol. Med en økse smadrede de montrerne og forsynede sig så med ure af dyre mærker som Omega, TagHeuer, Rolex og Breiting.

De fire mænd kørte fra stedet i en sort bil.

/ritzau/

Ved urkup i Aalborg forsvandt en mængde dyre ure. Det er muligvis fire østeuropæiske mænd, der står bag det voldsomme røveri.

Offentliggjort Sidst opdateret