Røvere flygtede på cykel
Foto: Anders Knudsen (arkiv)
Anders Knudsen (arkiv)
To mænd truede sig onsdag aften omkring klokken 20.30 til kassebeholdningen fra Fakta på Birkevænget i Nakskov.
De to mænd, der begge mænd var maskerede med elefanthuer, kom løbende ind i butikken, og den ene truede med et koben. Ved kassen tog den ene røver kassebeholdningen, som han stoppede i en medbragt pose.
Herefter forsvandt de to røvere fra butikken, og vidner har forklaret, at de kørte på to cykler, den ene muligvis en lyseblå damecykel med cykelkurv.
Politiet skal nu se på overvågningsbilleder fra stedet, men gætter allerede nu på, at det er to fra lokalområdet på grund af den noget utraditionelle flugttransport.
Begge røvere beskrives som mænd. Den ene bar en mørkeblå jakke, blå arbejdsbukser, sorte Nike ”Shox”-sko og grå/blå ”Ox-ON” arbejdshandsker.
Den anden bar sort North Face hættejakke med hvidt mærke på højre skulder, blå arbejdsbukser, sorte sko, grå/lyse ”Ox-ON” arbejdshandsker.
Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger om sagen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde