Røvere overfalder familie i hjemmet

To unge røvere overfaldt sent søndag aften en familie i sit hjem på Nykøbingvej i Snertinge mellem Kalundborg og Holbæk.

Faderen i familien er ude at rejse, så moderen var alene hjemme med de tre børn, da det kort før midnat ringede på døren. Da familiens 14-årige søn gik ned og åbnede, stod to maskerede mænd udenfor.

De truede familien med en revolver og gennemsøgte derefter huset for værdier, oplyser politiet. Det var først på natten uvist, hvad de tog med sig.

Den stærkt rystede familie har kun kunnet give et sparsomt signalement af røverne, der beskrives som danskere, 16-18 år, maskerede og iført hiphop-tøj.

/ritzau/

En mor og hendes tre børn blev sent søndag aften udsat for røveri i deres hjem på Vestsjælland.

Offentliggjort Sidst opdateret