En 44-årig kvinde blev torsdag ved middagstid overfaldet af to mænd, der trængte ind i hendes hjem i Gørlev, hvor de bagbandt hende med gaffatape.
Kvindens mand var taget i byen for at købe ind, og da han efter en lille time kom hjem, lå hun bagbundet.
De to røvere var forsvundet med forskelligt edb-udstyr og nogle smykker. Efter røveriet på Vinde Helsingsevej i Gørlev syd for Kalundborg flygtede mændene i en gul Citroën Berlingo.
Begge røvere var iført sort tøj. Den ene var omkring 185 cm høj, slank af bygning og havde et smalt, aflangt ansigt. Han var mørkhåret og havde bakkenbarter, der gik ned forbi ørene. Den anden var omkring 175 cm høj og kraftig af bygning.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker