To røvere var fredag aften særdeles hårdhændede under et røveri mod en Fakta-forretning i Gistrup ved Aalborg. Røvernes brutalitet gik ud over en kunde, der var til stede i butikken.
- Der sker det, at på vej ud af butikken, så sparker de en kunde i nakken, så han ryger omkuld, og så tramper de på ham. Han har formentlig brækket næsen, fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Poul Badsberg til Ritzau.
Røveriet fandt sted klokken 2006, da to mænd i mørkt tøj - den ene iført styrthjelm - troppede op i butikken.
- Den ene var bevæbnet med en pistol, og den anden havde en kniv. De truer personalet ind i baglokalet og får udleveret et udbytte, fortæller Poul Badsberg.
Vagtchefen vil ikke oplyse det nøjagtige udbytte, men fortæller, at der er tale om et femcifret beløb.
- Så det er over 10.000 kroner, men under 100.000 kroner, fortæller Poul Badsberg.
Det var det andet røveri mod et supermarked, som Nordjyllands Politi måtte tage sig af fredag aften.
En god times tid tidligere slog en røverbande nemlig til mod Kvickly i Aars i Vesthimmerland. Her blev både kunder og personale truet.
- Man kan selvfølgelig godt nå at køre fra Aars til Aalborg på en time, men jeg tror nu ikke, at de to røverier har noget med hinanden at gøre, lyder det fra Poul Badsberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde