Røvere truede med kniv i Kolding

To røvere ventede til lukketid, før de mandag aften dukkede op i Rema 1000 på Gefionvej i Kolding. Mændene bar elefanthuer og truede med en køkkenkniv.

- De stak af med en pengebeløb og flygtede i en bil, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.

Politiet kender endnu ikke mærket på bilen, men fik kort efter røveriet meldinger om en brændende bil et andet sted i Kolding. Det er ifølge vagtchefen nærliggende at tro, at der er tale om flugtbilen.

Røverne var iført hættetrøjer og betegnes som slanke mænd.

/ritzau/

To maskerede røvere truede sig til penge i Rema 1000 i Kolding. Kort efter røveriet fandt politiet en brændende bil, der menes at være flugtbilen.

Offentliggjort Sidst opdateret