Røvere truede sig til penge med gevær

Medarbejderne i Dagbli'Brugsen i Birkerød fik sig torsdag aften en slem forskrækkelse, da to maskerede mænd kom ind i butikken.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bevæbnet med et dobbeltløbet gevær truede røverne sig til dagens omsætning.

- De får udleveret en kassebeholdning med et større kontant beløb, siger vagtchef Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi.

Efter forbrydelsen stak gerningsmændene af i en sølvgrå bil med stjålne nummerplader, oplyser politiet.

Ingen af de ansatte er kommet til skade ved røveriet, og vagtchefen kan endnu ikke give et nærmere signalement af røverne.

/ritzau/