Røveri for to kasser øl
Foto: Anders Knudsen (arkiv)
Anders Knudsen, arkivfoto
To mænd på 19 og 21 år anholdt for røveri mod Statoil på Gaabensevej i Nykøbing F.
Fredag aften klokken 23.09 indfandt to unge mænd sig på Statoil-tanken på Gaabensevej i Nykøbing F., netop som den 18-årige mandlige ekspedient var ved at lukke.
De to unge mænd var ubevæbende, men begik alligevel røveri ved at tage kvælertag på den unge ekspedient og på denne måde true sig til to kasser øl, som de kørte væk med på en scooter.
De to mænd var ikke maskerede, så ekspedienten kunne give ganske gode signalementer af de to mænd.
På den baggrund kunne politiet ganske kort tid efter, klokken 23.35, anholde to mænd i en lejlighed på Stubbekøbingvej lige i nærheden. En patrulje havde set to mænd med en påklædning, der svarede til signalementet. De havde udenfor lejligheden efterladt en varm scooter, der svarede lige så godt til signalementet, så de to unge blev anholdt.
Der var tale om en 19-årig mand fra Roskilde og en 21-årig mand fra Brøndby Strand, der begge er kendt af politiet i forvejen. Vagtchef i Næstved, Ole Hald, kan dog ikke oplyse, om de tidligere har begået kriminalitet her i politikredsen. Det står ikke klart, om de to mænd har erkendt sig skyldige eller ej.
De to mænd blev fremstillet i et grundlovsforhør lørdag middag. De nægtede sig skyldige, men blev varetægtsfængslet til 20. marts.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker