Røveri forhindret i Maribo

Foto: Kvikt vidne forhindrede røveri i Maribo. Arkivfoto: Claus Hansen

22-årig mand ville røve Shell tanken i Maribo

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag aften ved 22-tiden luskede en mand omkring ved Shell tanken på Østre Landevej i Maribo. Da et vidne ydermere så, at manden var maskeret, blev politiet straks alarmeret.

Det viste sig at være en 22-årig mand fra Maribo, der ganske rigtigt bar maske, og derudover var han bevæbnet med et luftgevær. Efterfølgende indrømmede han over for politiet, at det havde været hans hensigt at begå røveri mod tankstationen.