Røveri mod kiosk i Maribo
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Knivbevæbnet mand sprang selv over disken i morges og stjal tobaksvarer. Politiet efterlyser vidner.
Politiet beder offentligheden om hjælp i forbindelse med et røveri mod Centrum Kiosken i Klostergade i Maribo kort før klokken 08.30 i morges, fredag. Røveren er stadig på fri fod.
Her kom en ung mand bevæbnet med kniv ind i kiosken, hvor han selv hoppede over disken og stjal en mindre mængde tobaksvarer.
Derefter forsvandt han sammen med en medgerningsmand, der holdt og ventede på en knallert udenfor, oplyser politiets vagtchef.
Røveren beskrives som 18-22 år og spinkel af bygning. Han var iført en sort hættetrøje, som han havde trukket op om hovedet, samt solbriller.
Hans medgerningsmand på knallerten beskrives som cirka 170 centimeter høj, spinkel af bygning og iført en blå trøje.
Røveriet blev anmeldt til politiet klokken 08.28, og betjente er fredag ved middagstid i fuld gang med at gennemse overvågningsvideoer fra området.
Har man oplysninger i sagen, skal man kontakte politiet på telefon 114 med det samme.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde